OM EUROPOL

Bidrager til at gøre Europa mere sikkert

page

Europol, som har hovedsæde i Haag i Nederlandene, har til opgave at støtte sine medlemsstater i at forebygge og bekæmpe alle former for grov international og organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet og terrorisme. Europol samarbejder med mange partnerstater uden for EU og internationale organisationer.

Omfattende kriminelle netværk og terrornetværk udgør en betydelig trussel mod EU's indre sikkerhed og mod borgernes sikkerhed og levebrød. De største sikkerhedstrusler kommer fra:

  • terrorisme
  • international narkotikahandel og hvidvaskning af penge
  • organiseret svig
  • forfalskning af euro
  • menneskehandel.

Mandat

Europol lytter til, hvad EU-medlemsstaterne har brug for, og analyserer kriminalitetstendenserne i EU. Agenturet støtter efterforskninger, der iværksættes af medlemsstaterne, selv om Europols medarbejdere aldrig anholder borgere eller indleder efterforskninger. Europols arbejde består normalt i at håndtere forbrydelser, der kræver en international tilgang og samarbejde mellem flere lande, både i og uden for EU. Beslutningen om, hvilke forbrydelser der skal prioriteres, træffes af EMPACT.

Europol i fakta og tal

  • Mere end 1 400 medarbejdere
  • 264 Europol-forbindelsesofficerer
  • Støtte til tusindvis af internationale efterforskninger hvert år
  • Blev et officielt EU-agentur den 1. januar 2010

EMPACT er et struktureret tværfagligt samarbejde om bekæmpelse af organiseret og grov international kriminalitet. Det drives af medlemsstaterne og støttes af EU's institutioner, organer og agenturer i overensstemmelse med deres respektive mandater.

I årenes løb har Europol opbygget betydelig erfaring med bekæmpelse af narkotikahandel, illegale indvandringskanaler og menneskehandel, ulovlig handel med køretøjer, cyberkriminalitet, hvidvaskning af penge og falskmøntneri. Europol er også den centrale europæiske myndighed for bekæmpelse af eurofalskmøntneri.

Europol har fremragende samarbejdsordninger med retshåndhævende partnere i og uden for Europa. Agenturet værdsætter også sine ansvarlighedsordninger, som er blandt de mest robuste og gennemsigtige i verden.

Europols operationelle aktiviteter fokuserer på:

Unikke tjenester

Vores position i centrum af den europæiske sikkerhedsarkitektur giver os mulighed for at tilbyde en unik vifte af tjenester. Europol er et operationelt højsikkerhedscenter, der opererer uden stop: døgnet rundt alle ugens dage.

Analyse er kernen i vores aktiviteter. Vores kriminalanalytikere er blandt de bedst uddannede i Europa. De anvender dagligt de nyeste værktøjer til at støtte retshåndhævende myndigheders efterforskninger i medlemsstaterne.

For at give vores partnere dybere indsigt i de forbrydelser, de tackler, udarbejder vi regelmæssige vurderinger med omfattende, fremadrettede analyser af kriminalitet og terrorisme i EU.

Europol anvender også specialiserede systemer, som giver hurtig og sikker kapacitet til lagring, søgning, visualisering og sammenkædning af oplysninger og dermed omfatter en avanceret værktøjskasse til bekæmpelse af kriminalitet.

Forvaltning og kontrol

Europol er på EU-plan ansvarlig over for Rådet for Retlige og Indre Anliggender.

Rådet er ansvarligt for den vigtigste kontrol med og vejledning af Europol. Det udnævner den administrerende direktør og vicedirektørerne og godkender Europols budget (som er en del af EU's almindelige budget) sammen med Europa-Parlamentet. Det kan også sammen med Europa-Parlamentet vedtage forordninger vedrørende Europols arbejde. Hvert år fremsender Rådet en særberetning til Europa-Parlamentet om Europols arbejde.

Europol opererer i øjeblikket i henhold til Europolforordningen. Denne forordning blev vedtaget den 11. maj 2016, hvor Europa-Parlamentet vedtog, at Europol skulle have udvidede beføjelser for at kunne intensivere sin indsats for at bekæmpe terrorisme, cyberkriminalitet og andre former for alvorlig og organiseret kriminalitet. Forordningen styrker Europols rolle med hensyn til at støtte samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder i EU.

Organisationsstruktur

Europol ledes af en administrerende direktør, som er Europols retlige repræsentant, og som udnævnes af Rådet for Den Europæiske Union. Europols nuværende administrerende direktør er Catherine De Bolle, som tiltrådte stillingen i maj 2018.

Hun bistås af tre administrerende vicedirektører:

Europols medarbejdere har meget forskellig baggrund og kommer fra en lang række lande.

Den 1. januar 2010 blev Europol et fuldgyldigt EU-agentur. Den 1 maj 2017 blev Europol officielt Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, i og med at den nye forordning trådte i kraft.

Den nye forordning blev vedtaget den 11. maj 2016, da Europa-Parlamentet vedtog at Europol skulle have udvidede beføjelser for at kunne intensivere bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme, cyberkriminalitet og andre former for alvorlig og organiseret kriminalitet. Den nye forordning styrker Europols rolle med hensyn til at støtte samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder i EU.

Europol Organisational Chart

Tags

    • Law Enforcement
    • Legal Regulation
    • Legislation
    • Management & Control